Kommune finder sin fjerde lottomillionær i år

I lørdags blev endnu en heldig dansker millionær på at ramme syv rigtige i Lotto. Det er nu nummer fire på 10 måneder – i samme kommune.

I april, maj og juni ramte tre forskellige personer rigtigt i Hjørring Kommune, hvor de fik udbetalt en præmie på en million. Nu har den nyudklækkede millionær vundet 10 millioner.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BRØNDBYFANS ANGREBET I KLUBHUS

“Det er vildt, at vi igen har en vinder fra Hjørring Kommune, måske er der noget i vandet deroppe? Ligesom vores andre store vindere bliver denne uges vindere – også vedkommende fra Hjørring Kommune – tilbudt særlig rådgivning, som skal sikre dem en god start på den nye tilværelse som meget økonomisk velpolstret”, siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Udover gevinsten på 10 millioner til borgeren i Hjørring kommune, blev der også fundet tre andre vindere samme dag, som Danske Spil endnu ikke har talt med.