Kolding: Færdselsuheld i stort kryds

Politi-, brand- og redningsmandskab er tirsdag aften til stede i et stort lyskryds i Kolding i forbindelse med et færdselsuheld

To biler er tirsdag kort før klokken 21.30 kørt ind i hinanden i krydset mellem Lærkevej og Vejlevej i Kolding.

Derfor er Sydøstjyllands Politi nu sammen med redningsmandskab på uheldsstedet for at assistere.

Her fra kan man se billeder, der viser, at den ene af personbilerne er ødelagt på fronten, mens brandvæsenet rydder op på vejen.

En ambulance holder også i siden af vejen sammen med en politibil.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt til skade som følge af uheldet.

SE OGSÅ: FORÆLDRE BLEV DRÆBT I ULYKKE – BØRN PÅ FEM OG NI ÅR OVERLEVER