Kolding: Biler spærrede i kryds efter sammenstød

To biler er onsdag morgen kørt sammen midt i krydset mellem Egtved Allé og Vejlevej i Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Politi, ambulance og beredskab er fremme ved stedet.

– Det er to biler, som er kørt sammen i krydset, men der er ikke sket nogen personskade, forklarer Torben Wind, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Uheldet har betydet, at der har været noget afspærring, hvilket har påvirket trafikken på stedet, da bilerne har holdt i vejen.

De er dog ved at blive fjernet, oplyser vagtchefen.

– Autohjælp er ankommet, så de bliver fjernet om lidt, oplyser han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08:51.