Københavns Politi melder nyt ud om visitationszone

Foto: Københavns Politi – her gælder visitationszonen

Politiet har besluttet at forlænge visitationszonen, der blev etableret efter flere knivstikkerier i København. Zonen vil gælde fra nu og frem til minimum den 8. marts

Efter fund af omkring 20 knive på Nørrebro og i Nordvest forlænger Københavns Politi nu visitationszonen.

”Vi har fundet en del knive i området, og for at sikre borgernes tryghed, har vi forlænget visitationszonen, og vi fortsætter dermed vores øgede tilstedeværelse og indsats. Vores formodning er, at de våben, vi nu har beslaglagt, ville kunne bruges til nye overfald, så det er godt, at de nu er væk fra gaden,” siger vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard.

Visitationszonen vil gælde frem til mindst den 8. marts klokken 18.00.

Den blev for første gang etableret i slutningen af december på baggrund flere knivstikkerier i juledagene.

‘I visitationszonen har politiet udvidede muligheder for at visitere personer og undersøge køretøjer for at finde eventuelle våben,’ lyder det fra Københavns Politi.

Politikredsen har de seneste 14 dage fundet omkring 20 knive, som har været gemt forskellige steder i blandt andet det offentlige rum.

SE OGSÅ: VOLDSOM EKSPLOSION I CENTER: PENGEAUTOMAT SPRÆNGT I LUFTEN

Efterforskningen af de mange knivstikkerier i København har ført til flere varetægtsfængslinger og politiet vurderer, at episoderne skyldes et opgør mellem to grupper af unge med tilknytning kriminelle miljøer i Nørrebro og Nordvest.