København: Stor udrykning til lejlighedskompleks

En større udrykning er netop ankommet til et rygende lejlighedskompleks i København

Brandvæsenet er onsdag aften rykket ud til Bygmestervej i København efter meldinger om mulig brand i en lejlighed på adressen.

Ifølge den indledende anmeldelse er det synlig røg fra en taglejlighed på femte sal.

Presse-fotos.dks udsendte bekræfter, at der er røgudvikling i en lejlighed.

“Der er røg, men jeg kan ikke se nogen flammer. Der er rigtig mange udrykningskøretøjer, og der er spærret meget af,” lyder det.

Brandvæsenet arbejder klokken 21.20 stadig på adressen, efter anmeldelsen indløb klokken 20.51.

Københavns Politi er også ankommet sammen med ambulancetjenesten.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: DRAMA HOS JEHOVAS VIDNER: BOMBERYDDERE RYKKER UD