København: “Person stukket i maven”

Der er både hunde og flere patruljer i brug på Hejrevej i København.

En person er lige nu indlagt på Bispebjerg med et stik i maven. Politiet er også til stede i Nordvest, men de kan ikke sætte streg under, at hændelsen er foregået der.

“Vi har anmeldelse om uorden mellem nogle unge,” siger Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi.

Det reagerer politiet på, og der er ikke længe til, at de finder ud af, at en person er blevet indlagt på Bispebjerg Hospital, fordi han er blevet stukket i maven.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

På Hejrevej i Nordvest i København er politiet rykket ud til noget “uorden mellem nogle unge”.

“Vi har kørt rundt i området og fundet et par stykker, men der er som sådan ikke noget at melde om der fra.”

Vagtchefen understreger over for Presse-fotos.dk, at de ikke kan kæde indlæggelsen sammen med hændelsen på Hejrevej i Nordvest i København endnu.

Dog forklarer Michael Andersen, at de får en anmeldelse klokken 18.23. En person er selv mødt op på Bispebjerg, og han er blevet stukket i maven – “lettere overfladisk stik”.

Derfor kan han også forklare, at personen, som er blevet stukket, er uden for livsfare.

Opdateres…

LÆS OGSÅ:

Voldsomt færdselsuheld: Bil ender oppe i træerne

Politi jagter bil: Bragede gennem familiekvarter