København: Person død efter arbejdsulykke

En person er tirsdag omkommet på en byggeplads på Sundkrogsgade i Nordhavn i København i forbindelse med en arbejdsulykke.

En anden person er kommet lettere til skade i forbindelse med ulykken.

Det bekræfter Københavns Politi over for Presse-fotos.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 11:03.

– Der er tale om e betonelement, som er faldet ned og har fastklemt en person på stedet, som senere er afgået ved døden, fortæller vagtchefen ved Københavns Politi.

– En anden person er også kommet lettere til skade i forbindelse med ulykken, siger han videre.

Vagtchefen oplyser også, at arbejdstilsynet er blevet tilkaldt i forbindelse med arbejdsulykken.

Det er endnu uvist, hvordan betonelementet faldt ned, men det er politiet ved at efterforske.

Personens pårørende er endnu ikke blevet underrettet, oplyser vagtchefen.