Mandag eftermiddag har der været et sammenstød mellem en scooter og personbil på Sigurdsgade i København.
Det oplyser Københavns Politi til Presse-fotos.dk.
– Der er tale om et sammenstød mellem en scooter og en bil, som er kørt sammen. Knallertkøreren er væltet og vi har i den forbindelse konstateret, at knallertkøreren er påvirket af spiritus, siger vagtchef ved Københavns Politi.
– Vi har derfor sigtet vedkommende for spirituskørsel og taget vedkommende med på hospitalet, hvor der skal foretages en blodprøve, siger han videre.





