19. jul. 2022 - 13:13

København: Melding om brand i et gaskomfur



Beredskab og politi er tirsdag eftermiddag rykket ud til Faksegade i København.

Det skyldes en melding om brand i et gaskomfur i en lejlighed på gaden.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

I en opdatering oplyser beredskabet, at man har slukket en brand i køkkenet i lejligheden.

Lejligheden er efterfølgende blevet søgt igennem, men ingen personer er blevet fundet i lejligheden.

Beredskabet har i den forbindelse iværksat ventilering af lejligheden samt sikret, at gas- og elforsyningen til lejligheden er blevet lukket.

Politiet oplyser klokken 12:43, at de forventer at være færdige om cirka 30 minutter.