Natten til lørdag var politiet til stede i Fredericiagade i København, da en kvinde var blevet slået i ansigtet af en tilfældig mand
Klokken 00.44 fik Københavns Politi en anmeldelse af, at en kvinde i 20’erne havde lænet sig ud ad et vindue fra en lejlighed, og her var der kommet en tilfældig mand forbi og slået hende mindst en gang i hovedet.
”Vi ved, at en kvinde er blevet slået ansigtet, men vi er ikke lige nu klar over, hvad der er gået forud for slaget. Kvinden og manden har ikke haft nogen relation,” fortæller vagtchefen hos Københavns Politi til Presse-fotos.dk.
SE OGSÅ: HUNDIGE: FLERE SKUD VED STUDENTERVOGN
Manden er endnu ikke anholdt, og man leder derfor stadig efter ham. Det eneste signalement Presse-fotos.dk har fået oplyst af ham er, at han havde en danmarkstrøje på. Mange mennesker havde formentlig en danmarkstrøje på i det københavnske natteliv denne nat, fordi det danske kvindelandshold tidligere på aftenen spillede mod Brasilien i Parken.
Kvinden skulle være okay trods omstændighederne. Vagtchefen beskriver, at hun umiddelbart har noget ømhed og lidt knubs.
Hvis du har oplysninger i sagen bedes du kontakte Københavns Politi på 1-1-4.