København: Kraftig lugt af gas – større udrykning til ejendom

Flere politibiler og brandbiler er tidligt fredag aften til stede på en adresse i København, da der er meldinger om kraftig gaslugt i en opgang

Fredag omkring klokken 17.10 har Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi fået en anmeldelse om, at der er ‘en meget kraftig lugt af gas’ i en opgang på Valby Langgade i København.

‘Ved ankomst konstateres gaslugt i kælderen. Ingen lejligheder er dog evakueret. Tekniker fra gasselskabet er rekvireret. Vi undersøger nærmere,’ oplyste Hovedstadens Beredskab klokken 17.30.

SE OGSÅ: FLERE PERSONER FANGET I BUS EFTER FÆRDSELSUHELD – MINDST FIRE AMBULANCER PÅ STEDET

Presse-fotos.dks fotograf på stedet fortæller, at der befinder sig mindst fem udrykningskøretøjer på adressen på Valby Langgade.

Et mindre området omkring ejendommen er også spærret af.

OPDATERING:

Hovedstadens Beredskab oplyser nu, at man har lokaliseret en lækage på en gasledning i kælderen.

Brandfolkene arbejder nu sammen med teknikeren på at få lækagen lukket.

Beredskabet vil være på stedet i cirka 30 minutter endnu.