14. okt. 2023 - 20:46

København: Død person fundet ved togskinnerne



Politiet er netop rykket massivt ud til Carlsberg Station, hvor en person er blevet fundet død. Togtrafikken er indstillet

Lørdag omkring klokken 20.20 er Københavns Politi rykket massivt ud til Carlsberg Station, hvor en person angiveligt er fundet død.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“Der ligger en person nede ved skinnerne med et hvidt klæde over sig,” oplyser vores udsendte.

Billeder fra stedet, som Presse-fotos.dk ikke vælger at bringe, bekræfter, at en person ligger død et par meter fra skinnerne, mens politi og brandvæsen arbejder på stedet.

Der kører i øjeblikket ingen S-tog forbi Carlsberg Station. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen tidshorisont for optagelse af togdriften.

SE OGSÅ: KNALLERTKØRER HAMRER IND I FODGÆNGER

OPDATERING:

Klokken 22.00 oplyser S-togs passagerer til Presse-fotos.dk, at togtrafikken på strækningen nu er genoptaget.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, men det har ikke kunne lade sig gøre.