06. dec. 2022 - 7:42

Knivstikkeri på Amager – alvorligt tilskadekommen



En 40-årig mand er i kritisk tilstand, efter han i nat blev stukket ned på Amager

Tirsdag klokken 01.18 har politiet modtaget en anmeldelse af et knivstikkeri på Herbergscentret Sundholm på Amager i København.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

“Han er alvorligt tilskadekommen og er kørt på Rigshospitalet,” fortæller vagtchef ved Københavns Politi Espen Godiksen til mediet.

Som følge af knivstikkertiet er en person anholdt.

Vagtchefen kan ikke fortælle nærmere om den 40-årige mands tilstand, end at den er alvorlig.



ANDRE LÆSER OGSÅ