Knivstikkeri: Mand anholdt

Sådan ser gerningsstedet ud

En person blev kvæstet efter et knivstikkeri i en lejlighed – nu har politiet nye oplysninger i sagen

Lørdag formiddag rykkede Midt- og Vestjyllands Politi sammen med en ambulance ud til et knivstikkeri i en lejlighed på Kildevej i Holstebro.

“Vi har en mand, der er på sygehuset, som ikke umiddelbart skulle være i livsfare”, sagde vagtchefen i den forbindelse.

Politiet arbejdede i lejligheden det meste af lørdagen, mens afspærringsbånd foran facaden satte sine tydelige tegn på, at der var sket noget kriminelt.

Men nu har Midt- og Vestjyllands Politi nye oplysninger i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gerningsstedet er også afspærret søndag

Politikredsen er nemlig skredet til anholdelse af den formodede gerningsmand.

“Han har en lidt anden forklaring og opfattelse af, hvad der er sket, end ham det er gået ud over,” siger vagtchef Carsten Henriksen om den formodede gerningsmand til Holstebro-Struer Dagbladet og tilføjer:

“Så vi er lige ved at få hoved og hale i, hvad der egentlig er sket.”

Begge mænd i sagen er blevet afhørt.

Manden, der blev kørt på hospitalet, er blevet udskrevet igen.

Episoden blev anmeldt til politiet lørdag klokken 09.36, men politiet mener, at selve knivstikkeriet er fundet sted fredag aften.

Der er endnu ikke besluttet, om den formodede gerningsmand skal fremstillet i et grundlovsforhør.

Det finder politiet ud af i løbet af søndag.