
Et knivstikkeri har fredag aften fundet sted på Kongensgade i Slangerup.
Nordsjællands Politi oplyser til B.T. at to personer er blevet stukket ned på stedet og er blevet hastet til Rigshospitalet for behandling. De to tilskadekomne er dog angiveligt i stabil tilstand.
I forbindelse med knivstikkeriet er Nordsjællands Politi til stede på stedet, hvor de undersøger sagen.





