Knivdrab i København – ung mand død

Politiet er synligt til stede onsdag morgen

Tirsdag aften fik politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på Hans Tavsens Gade på Nørrebro.
En yngre mand var blevet stukket med kniv, og blev indbragt til Rigshospitalet i København til behandling for sine skader.

Tidligt onsdag morgen oplyser politiet, at den knivstukne mand, er død af sine skader i løbet af natten til onsdag.

Stort område afspærret

Onsdag morgen er politiet stadig til stede i hele området omkring Hans Tavsens Gade og et stort område er fortsat afspærret med afspærringsbånd.
De pårørende til den dræbte er onsdag morgen, endnu ikke underrettet.

Et telt er sat op ved gerningsstedet for at bevare spor uanset vejr
Politiets mobile kontor