03. jan. 2023 - 10:13

Knallert og lastbil i alvorlig ulykke: Person meldes dræbt



En knallert og en lastbil er tirsdag formiddag stødt sammen i en alvorlig færdselsulykke i Guldborg på Lolland. En person er meldes død

En knallert og en lastbil har tirsdag kort efter klokken 09.30 været involveret i en alvorlig færdselsulykke på Guldborgvej i Guldborg.

Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at en person skal være afgået ved døden.

“Den oplysning kan vi hverken be- eller afkræfte,” siger Morten Kronbo, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Desuden er vejen i skrivende stund spærret, så vagtchefen opfordrer til, at trafikanter finder andre veje.

P4 Trafik skriver på Twitter:

‘Lolland: Guldborgvej mellem Soesmarke og Guldborg er spærret i begge retninger mellem Vigsnæsvej og Majbøllevej. Det skyldes et alvorligt uheld.’

Der er lige nu ingen tidshorisont for genåbning af vejen, oplyser politiet.

SE OGSÅ: UNG PIGE VOLDTAGET

OPDATERING:

Politiet bekræfter nu, at en person er afgået ved døden. Læs opdatering her.



ANDRE LÆSER OGSÅ