Knallert brager ind i trailer: Vej spærret

Torsdag aften er der sket et færdselsuheld på Østerparken i Odense.

Her er en knallert kørt ind i en trailer på vejen, og derfor er politiet ankommet til stedet.

Vejen er blevet spærret i begge retninger, og politiet er i gang med at afhøre de involverede parter.

Der er ikke melding om, at nogen skulle være kommet alvorligt til skade i forbindelse med uheldet.