Kiosker solgte ulovlig medicin til unge

Københavns Politi og Sikkerhedsstyrelsen foretog den 11. februar en kontrolaktion mod to kiosker i Husum, da politiet havde fået et tip om ulovligt salg af receptpligtig medicin til unge i kioskerne.

Ved kontrolaktionen viste det sig, at begge kiosker solgte forskellig slags receptpligtig medicin. Herunder stærke smertestillende piller.

I den ene kiosk blev der fundet omkring 60 stærke smertestillende og receptpligtige piller, og i den anden blev der fundet omkring 50.

Da politiet konfiskerede medicinen og ransagede butikken, fandt de yderligere ca. 70 stærke smertestillende og receptpligtige piller.

Derfor er begge kioskejere sigtet for ulovlig salg af receptpligtig medicin.

Derefter blev sagerne givet videre til Lægemiddelstyrelsen som skal vurdere sagerne.

”Vi sætter stor pris på de tip, som vi og Sikkerhedsstyrelsen får fra borgere, der får nys om ulovligt salg i butikker og kiosker. I dette tilfælde ledte tippene til, at vi fik sat en stopper for ulovligt salg af stærk smertestillende receptpligtig medicin i to kiosker,” siger leder af nærpolitiet i Nordvest, Carsten Reenberg.

Arkivfoto.