
“Kender du Lene og Kjeld?”
Sådan skriver politiet i et tweet, hvori de efterlyser et dansk ægtepar efter fund af en række smykker.
I blandt smykkerne er der nemlig blevet fundet to vielsesringe, hvor det fremgår, at de tilhører Lene og Kjeld.
»Deres vielsesringe er fundet sammen med andre smykker – formentlig fra indbrud,« lyder det.
Ifølge politiet lå smykkerne i unikke æsker og en pose fra smykkefirmaet Elia Silver Jewelry i Libanon.
»Hjælp Lene og Kjeld,« lyder opfordringen fra politiet, som fortsætter:
»Ring 1-1-4, hvis du genkender noget.«
Kender du Lene og Kjeld? Deres vielsesringe er fundet sammen med andre smykker – formentlig fra indbrud. Smykkerne lå i unikke æsker og en pose fra smykkefirmaet Elia Silver Jewelry i Libanon. Hjælp Lene og Kjeld. Ring 1-1-4 hvis du genkender noget #politidk pic.twitter.com/7flIg4Gg9j
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) October 18, 2021

