Kender du denne mand? Politiet efterlyser ham for røveriforsøg i indre by

OPDATERING: Den efterlyste mand er nu i politiets varetægt, derfor har vi fra redaktionens side valgt at fjerne billedet af manden i artiklen.

Politiet efterlyser nu offentligt med billede en mand for et røveriforsøg i indre København

En 32-årig mand blev omkring klokken 06.00 den 22. juli 2022 udsat for et forsøg på røveri ud for Teglgårdsstræde 17 i København.

Røveriforsøget fandt sted i en hvid bil, hvor to røvere forsøgte at frarøve den 32-årige hans værdigenstande.

En af røverne blev fanget på et billede kort efter røveriforsøget, og det er det billede, som Københavns Politi nu deler i håb om, at nogle borgere kan genkende den ene af de mistænkte røvere.

”Vi håber, at der er nogle borgere, der kan genkende manden på billedet. Vi mistænker ham for at være den ene af de to gerningsmænd, og derfor vil vi selvfølgelig gerne finde frem til ham,” siger politikommissær Poul Hansen fra Københavns Politi.

SE OGSÅ: LÆGE TILTALT FOR SEKSUELLE OVERGREB PÅ PATIENTER

Den mistænkte har følgende signalement (se billedet nederst):

  • Mand
  • 25-30 år
  • 165-175 cm
  • Almindelig af bygning
  • Kort mørkt hår, kortklippet fuldskæg og markante mørke øjenbryn
  • Han var iført mørk T-shirt og mørke shorts 

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Københavns Politi på 1-1-4.