Kastede kanonslag fra have til have

Arkivfoto: Kanonslag

På Rosenkildevej i Slagelse, havde naboer gennem flere dage anmeldt, at nogen fyrede kanonslag af. Af den grund, trak betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag i det civile tøj og og lagde sig lidt på lur klokken 19:34.

Og ganske rigtigt: Her stod to unge mænd i hver sin have og kastede kanonslag fra én have til den anden. De to unge mænd blev opsøgt af det civilklædte politi og det hjemmelavede fyrværkeri blev konfiskeret. En 18-årig blev sigtet efter fyrværkeriloven.

Få timer senere blev en 24-årig sigtet for at overtræde fyrværkeriloven, da han smed fyrværkeri lige foran en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.