Kassedyk: Ældre mand nuppede pengene i kassen i Netto og cyklede sin vej

En ældre mand iført elefanthue nuppede fredag eftermiddag pengene i en kasse i Netto på Løgumklostervej i Aabenraa.

Ifølge jv.dk er der tale om et såkaldt kassedyk.

“Han har taget begge kasseapparater, hvorefter han er løbet fra stedet og er cyklet ind imod Aabenraa på en hvid cykel. Udbyttet var dog meget begrænset. Manden fik 50 kroner og fem euro ud af sit tyveri. Så i forhold til den straf, han ender med at få, må man sige, at det ikke kunne betale sig,” siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til presse-fotos.dk

Ifølge politiet er manden 170 cm høj, almindelig af bygning. Han er en ældre herre med skægstubbe, der foruden elefanthue var iført blå dunjakke og sorte sko.

Vagtchefen opfordrer til at ringe på 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Netto holder i skrivende stund lukket, men butikken forventer at åbne igen senere fredag.

kass