Kaos i villakvarter: Bilbrand i garage truede med at sprede sig til huset

Det var ved nød og næppe at brandvæsenet sent tirsdag eftermiddag i Skanderborg forhindrede en bilbrand i en garage til at sprede sig til adressens villa

Tirsdag eftermiddag klokken 16.00 fik Østjyllands Brandvæsen en anmeldelse om brand på Damgårdsvej i Skanderborg.

Her stod en personbil i høje flammer, som truede med at sprede sig til en villa.

Den indledende anmeldelse lød på en bygningsbrand, og derfor blev der både sendt ambulancer, brandbiler og politibiler mod adressen.

Presse-fotos.dks fotograf var også til stede på Damgårdsvej.

”Brandvæsenet er talstærkt til stede her og har bekæmpet en bilbrand. Det lignede i første omgang, at den ville sprede sig til garagen og huset, men de fik styr på situationen. Brandvæsenet står lige nu med en blæser og får bortskaffet alt røgen,” fortæller fotografen.

SE OGSÅ: VOLDSOMT FRONTALT SAMMENSTØD: AMBULANCE MED POLITIESKORTE NETOP AFGÅET

Der er ikke meldinger om, at der skulle være sket personskade.

Brandårsagen er for Presse-fotos.dks fotograf ukendt.