Kaos i sneen: Bil ender på letbanesporet

Onsdag aften er politiet rykket ud til en bil, der er endt på et letbanespor i det snedækkede landskab.

En bil er onsdag aften i dén grad kommet på afveje efter at være endt på et letbanespor.

Politiet er ankommet til stedet, hvor bilen står havareret.

Billeder fra stedet viser, hvad der øjensynligt er føreren af bilen snakke med betjentene på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bilerne fortsætter forbi den forulykkede bil, der nu står på letbanesporet.

Det er ved et nybygget letbanestop på Gladsaxe Ringvej i Søborg, at hændelsen er sket.

Letbanesporet er endnu ikke i brug, hvorfor situationen tages med en del mere ro, end hvis letbanerne susede over skinnerne.

Der er for nuværende ingen meldinger om, hvordan bilen er endt på sporet.

Meget værre gik det tidligere samme dag, da en bil og en lastbil kørte sammen. En yngre mand har mistet livet.