Kampklædte betjente anholder mand i beboelseskvarter

Mandag aften er kampklædt politi rykket ud til en adresse i Rødovre under en politiaktion

En mand er blevet anholdt og ført væk i en hvid DNA-dragt, efter kampklædte betjente fra Københavns Vestegns Politi rykkede ud til Valshøjs Alle i Rødovre ved 20-tiden mandag aften.

“Jeg kan bekræfte, at vi har været ude for at anholde en mand. Det kan se dramatisk ud, men det er forløbet stillet og roligt uden dramatik,” fortæller Thomas Christensen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Presse-fotos.dk.

Hvorfor har I været ude at anholde manden i kampklædt uniformer?

“Det er bare sådan en type af sag, hvor vi har været nødt til at gøre det,” siger vagtchefen.

Hvilken type sag snakker vi om?

“Det har jeg ingen kommentar til.”

Må jeg spørge, hvorfor du ikke kan komme ind på det?

“Det har jeg heller ingen kommentar til,” afslutter vagtchefen.

Thomas Christensen har dog bekræftet over for Presse-fotos.dk, at den anholdte mand ikke er psykisk syg. Det er altså ikke som resultat af en hændelse af dette, at aktionen har foregået.

Ingen personer er kommet til skade.

Mindst tre politibiler er omkring klokken 21.00 stadig til stede på Valshøjs Alle i Rødovre. Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at der bliver arbejdet inde i en opgang på stedet.

SE OGSÅ: 42-ÅRIG DRÆBT EFTER OVERFALD