Kære fans på Sydsiden – og kære Brøndby IF.
Idag har vi fejlagtigt haft en artikel liggende på hjemmesiden og vores sociale platforme, der desværre har været behæftet med fejl og derfor er fjernet.
Under kampen på Brøndby stadion idag, mellem BIF og FCM, fik vores tiptelefon flere tips om slagsmål på Sydsiden.
Adskillige tilsendte billeder viste et stort antal vagter i arbejde på Sydsiden, tæt ved banen.
Meldingerne og billederne gjorde desværre at dagens jourhavende fik skrevet noget sludder. Det beklager vi. Og det undskylder vi.
Den korrekte historie er, at en fodboldfan fik et epileptisk anfald og havde brug for førstehjælp.
Det fik et stort antal vagter og fans til at rydde plads i bunden af tribunen, således at den tilskadekomne kunne modtage den nødvendige hjælp og behandling.
Alt fungerede efter hensigten – lige bortset fra den videre fortælling, som blev fortalt forkert.
Med dette dementi ønsker vi at sende en uforbeholden undskyldning til de, som har følt sig ramt og til de som er berørt af episoden.
Samtidig ønsker vi det bedste og bedring for den fan, som havde brug for hjælp.
På vegne af team Presse-fotos.dk – Mathias.
PS. Hvis nogen kan hjælpe med adresse til den berørte fodboldfan sender vi gerne to gode flasker og en buket som plaster på såret- og for god bedring.
Afspærrer kæmpe område: