Kæmpemæssig udrykning til ellers roligt boligkvarter

En lægehelikopter er netop landet på en parkeringsplads i et boligkvarter, mens mindst 13 udrykningskøretøjer også er ankommet til stedet

“Der er lige ankommet fem ambulancer, to akutlægebiler, en lægehelikopter, en masse brandbiler og politibiler.”

Sådan lyder meldingen fra Presse-fotos.dks udsendte, der er til stede i boligkvarteret omkring Nygade i Helsinge på Nordsjælland torsdag aften.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lægehelikopteren er lige landet på parkeringspladsen tæt på

De indledende oplysninger i sagen går på, at der er sket en eksplosion i et hus på vejen.

“Det har vist været en ret heftig eksplosion. Der er nogle herude, der snakker om gaseksplosion,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Det er på nuværende tidspunkt ikke kendt, om der er sket tilskadekomst under hændelsen i huset.

Tidligere på aftenen rykkede politi og øvrigt redningsmandskab ud til en Netto-butik, da forbipasserende havde fundet en livløs person. Den person er senere blevet erklæret død.

OPDATERING:

Fem personer er kvæstet i en voldsom ulykke, bekræfter politiet nu. Læs mere her.