Drone video: Kæmpemæssig brand i genbrugsplads

Søndag eftermiddag er politiet og beredskabet hastet til affaldssorteringen i Roskilde, hvor der er opstået brand i en stor bunke affald.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Der er kraftig røgudvikling på stedet, men røgen er ikke til fare for personer, oplyser politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: VOLDSOMT FÆRDSELSUHELD: MINDST TRE AMBULANCER FREMME

De store røgskyer kan ses fra motorvejen og derfor opfordrer politiet bilisterne til, at man ikke laver kiggekø, skriver de.

“Der er ingen fare for folk, men der er selvfølgelig en stor røgfane, der stiger lige op mod himlen. Det største problem er bilisterne, der sænker farten for at kigge og tage billeder,” siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Brian Bakman til B.T.