Kæmpe udrykning til Christiania

Politiet er mandag morgen rykket massivt ud til Christiania, hvor der angiveligt er sket et overfald

En ambulance, tre af politiets gruppevogne og en række patruljebiler er mandag kort efter klokken 08.00 hastet ud til Christianias indgang ved Prinsessegade, hvor der er sket et overfald.

‘Alt tyder på, at der er tale om et skænderi mellem to personer, som i forvejen kender hinanden, der har udviklet sig,’ oplyser Københavns Politi.

Ifølge B.T. har de involverede personer ikke relation til rocker- og bandemiljøet.

Københavns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen. Derfor er det endnu ikke klart, om der er sket alvorlig personskade.

Politikredsen har dog igangsat en efterforskning for at blive klogere på hændelsesforløbet.

Anmeldelsen er indløbet mandag morgen klokke 08.10.

Presse-fotos.dk følger sagen …

SE OGSÅ: 33-ÅRIG MAND FUNDET LIVLØS PÅ MARK