16. nov. 2023 - 10:40

Kæmpe strømafbrydelse: Mange tusinde uden strøm



Mindst 10.000 kunder er torsdag formiddag uden strøm, oplyser Radius

Der er netop nu kæmpe strømafbrydelse flere steder i Nordsjælland, hvor mere end 10.000 kunder er ramte.

Det oplyser Radius, der driver det elnet, som forsyner en million hjem og virksomheder i Københavnsområde, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland, i sit kort over strømafbrydelser.

Blandt andet Hørsholm og Gilleleje er ramt af afbrydelser, melder Radius på selskabets hjemmeside

SE OGSÅ: HVAD GEMMER SIG BAG AFSPÆRRINGEN? POLITIET FRYGTER AT FINDE DØD PERSON

Det er angiveligt en såkaldt ‘driftsfejl’, der er skyld i nedbruddet. Men Radius melder ikke noget om, hvorvidt afbrydelserne skyldes den heftige nedbør, der især har ramt i Nordsjælland torsdag morgen

Strømmen ventes at komme tilbage i løbet af de næste par timer. Ifølge Radius mistede de mange kunder strømmen klokken 09.27.