Kæmpe sportsevent kommer til Danmark

Illustrationsfoto - det danske herrelandshold

Endnu et stort sportsevent kommer nu til Danmark. Det står klart efter et netop overstået bestyrelsesmøde

I år 2031 kommer verdensmesterskaberne i herrehåndbold til Danmark, når vi bliver medværter sammen med Norge og Island.

Det betyder, at Danmark i de kommende år skal være medværter for VM i herrehåndbold to gange.

I 2025 afholder Danmark nemlig VM-slutrunden sammen med Norge og Kroatien, og efter i dag står det altså klart, at slutrunden også kommer til Danmark i 2031.

Det meddeler Det Internationale Håndboldforbund (IHF) efter et bestyrelsesmåde tirsdag, oplyser DanskHåndbold på sin hejmmeside.

Formanden Morten Stig Christensen jubler allerede over endnu et VM.

‘De store håndboldmesterskaber samler nationen, skaber uforglemmelige øjeblikke for vores tilskuere og inspirerer den næste generation af håndboldspillere, siger formanden og tilføjer:

‘Vi vil sammen med vores medværter knokle for at sætte nye standarder for fanoplevelsen og for ansvarlig eventafvikling.’