Kæmpe flammer i boligkvarter: Fare for spredning

Brandvæsnet kæmper mandag aften med at få kontrol over de kraftige flammer, som er brudt ud mellem nogle rækkehuse. Branden er startet i et skur og der er indsat røgdykkere i bygningen.

Beredskabet er massivt til stede på Skovlunden i Stenlille, hvor de kommer til at være i længere tid.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er også på stedet og området omkring branden er blevet spærret. Det er dog endnu uvist, hvordan branden er opstået.

Brandvæsnet har allerede været på stede i længere tid og der er endnu ikke nogen tidshorisont på, hvornår der er helt slukket på adressen.