Mange udrykningskøretøjer er rykket til stor brand i Silkeborg
Tidligt lørdag aften er der stor flammer i en landejendom på Eriksborgvej i Silkeborg.
Derfor er brandvæsen og politi hastet ud til adressen, hvor slukningsarbejdet nu pågår.
Presse-fotos.dks udsendte er på stedet. Han beretter om meterhøje flammer fra ejendommen.
“Der er meget, meget kraftig røgudvikling fra hele gården. Det kan ses meget langt væk, og udrykningskøretøjerne vælter ind. Derudover ses meget tydelige flammer,” siger vores udsendte.
Flere brandstationer deltager i slukningsabejdet, og også Midt- og Vestjyllands Politi er på stedet.
“Branden er opstået i længerne, som ikke er til at redde. Brandvæsnet laver det, man kalder en kontrolleret nedbrænding af længerne, oplyser Andreas Bang Andersen, der er vagtchef ved politikredsen til B.T..
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt, men der er hverken fare for dyr eller mennesker.
Anmeldelsen er indløbet klokken 19.13.