Kæmpe biltræf: Protest mod at politiet kan konfiskere biler

Stort biltræf denne aften i Middelfart

Mange bilentusiaster var lørdag aften mødt op til biltræf i Middelfart.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte dukkede op til 400 mennesker op til aftenens træf.

Alt forløb i god ro og orden.

Demonstranterne var bilglade mennesker, der er utilfredse med, at politiet kan konfiskere en bil, hvor føreren har kørt vanvidskørsel – også selvom bilen ikke tilhører føreren selv.

Den konkrete anledning er, at otte mænd natten til fredag blev anholdt i et gaderæs af Fyns Politi, der ved samme lejlighed fik konfiskeret syv biler. Det kan du læse mere om ved at klikke HER

LÆS OGSÅ: Kørte vanvidskørsel i sin kæmpe Mercedes: Konfiskeret bil og bøde på 900.000 – til leasingselskabet

Demonstranternes pointe er, at ejeren i den situation, hvor en anden har kørt bilen, er uskyldig. Hun eller han har bare lånt bilen ud til en anden person, der så har kørt uansvarligt.

Efter at have konfiskeret bilerne sælger politiet dem typisk på en auktion, hvor indtægten ender hos staten.