Kæmpe biltræf med hundredevis af glade deltagere

Her ses biltræffet fredag aften fra oven

Pyntede biler, farvede biler – biler med lys og mønstre. Fredag aften er der arrangeret et kæmpe biltræf, hvor alle er velkomne

Hundredevis af glade bilentusiaster er fredag aften samlet til et stort biltræf på Herthadalvej Nørre Alslev på Falster.

Her bliver mærkværdige biler i en masse forskellige farver og størrelser vist frem til gæsterne.

Det er Striben Syd, der står bag arrangementet, som organisationen kalder for et åbningstræf.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der omkring klokken 20.00 samlet mellem 250 og 300 biler.

“Der er rigtig mange mennesker i alle aldre og en masse hygge,” lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En af de biler, der bliver vist frem i aften

Striben Syd oplyser i deres begivenhed på Facebook, at bilentusiasterne har fået lov at bruge virksomheden Hardis matrikel til at holde træffet.

“Det er derfor også vigtigt, at vi alle passer på den, for at vi kan blive ved med at bruge den! Derfor beder vi jer om at køre pænt, ingen hjulspind på vej eller græsplæne og at bruge skraldespandene, der er til rådighed,” lyder det fra Striben Syd i begivenheden på Facebook.

Du kan læse mere om begivenheden her – eller du kan se billeder af arrangementet under: