Flere steder i Danmark advares der nu mod den kommende storm. Derfor er beredskabet i gang med at forberede sig
Kolding Kommune er fredag formiddag i gang med at forberede kommunens områder på, at stormen Rolf går i land.
Kommunen frygter en stigende vandstand, og derfor er arbejdere i gang med at lægge sandsække ud på en dæmning på Vester Ringvej i Kolding.
Stormen Rolf ventes at ramme hårdest i Jylland og går i land fredag formiddag.
DMI har udsendt flere varsler om særligt farligt vejr i Vest- og Nordjylland.
Sjælland, Fyn og øvrige dele af Danmark vil også blive ramt af hård blæst, men ikke i nærheden af, hvad jyderne vil opleve.


