Det er så godt som sikkert. Juli 2023 bliver efter alt at dømme den varmeste måned nogensinde registreret.
Det konkluderer Copernicus, EU’s klimatjeneste, og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) torsdag.
– De første tre uger af juli har været den varmeste periode på tre uger nogensinde målt, og måneden har kurs mod at blive den varmeste juli og varmeste måned nogensinde registreret.
– Det er højst sandsynligt, at juli 2023 bliver den varmeste juli og også den varmeste måned, der er målt. Det følger, efter at juni i år var den varmeste juni nogensinde, hedder det i en pressemeddelelse.
Den hidtil varmeste måned nogensinde var juli 2019.
Juli i år har hidtil i store dele af verden været præget af voldsomme hedebølger.
På tværs af den nordlige halvkugle har der været ekstremt høje temperaturer, og flere dage i træk i begyndelsen af måneden var de varmeste nogensinde målt på kloden.
Det kulminerer med den varmeste måned nogensinde registreret. Det vil kræve særdeles drastiske afvigelser fra klimamodeller de sidste dage af måneden, hvis det ikke skal holde stik.
Siden maj har det globale gennemsnit for havoverfladetemperaturer ligget et godt stykke over normalen for den tid på året. Det bidrager til en “exceptionelt varm juli”, hedder det.
De høje temperaturer er et varsel om, hvad der venter i fremtiden, siger WMO’s generalsekretær, professor Petteri Taalas.
– Det ekstreme vejr har påvirket millioner af mennesker i juli, og det er desværre den barske realitet af klimaforandringerne og en forsmag på fremtiden.
– Behovet for at mindske udledningen af drivhusgasser haster mere end nogensinde før. Klimahandling er ikke en luksus, men en nødvendighed, siger han i pressemeddelelsen.
WMO forudser, at der er 98 procent sandsynlighed for, at mindst et af de kommende fem år bliver det varmeste nogensinde målt.
Der er desuden 66 procent sandsynlighed for, at gennemsnitstemperaturen for mindst et af de fem år vil være mere end 1,5 grader højere end gennemsnittet for det førindustrielle niveau.
Det førindustrielle niveau henviser til midten af 1800-tallet – før planeten for alvor begyndte at blive opvarmet af afbrænding af kul, olie og gas og andre menneskelige aktiviteter.
I Parisaftalen fra 2015 blev verdens lande ved FN’s klimatopmøde enige om at holde de globale temperaturstigninger under 2,0 grader – og helst under 1,5 grader – sammenlignet med det førindustrielle niveau.
Aftalen er imidlertid ikke brudt, hvis gennemsnitstemperaturen i et enkelt år er mere end 1,5 grader højere end det førindustrielle niveau.
Det skyldes, at de 1,5 grader i Parisaftalen henviser til en længere periode over flere år.
