15. nov. 2022 - 18:07

Juelsminde: Brandvæsenet arbejder på ejendom med stråtag



Der har tidligt tirsdag aften været brand på en villaejendom med stråtag i Juelsminde

Tirsdag ved 17-tiden har brandvæsenet og Sydøstjyllands Politi fået en anmeldelse af, at der var brand inde i et hus med stråtag på Klakringvej i Juelsminde, der ligger i Østjylland.

Kort efter anmeldelsen var både politi og brandvæsen til stede.

Her har man fået branden slukket, uden den har udviklet sig til hele huset, fortæller Presse-fotos.dks fotograf.

”Jeg står her ved siden af huset, og der er ingen ild eller røg at se,” fortæller han.

Brandvæsenet er stadig til stede på adressen, hvor vandslangerne ligger fremme, som man også kan se på billederne.

SE OGSÅ: MASSIVT TIL STEDE EFTER MULIGT KNIVSTIKKERI: LEDER EFTER TRE GERNINGSMÆND

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder omkring branden. Redaktionen har forsøgt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi, men det har ikke været muligt.

Der er dog ikke meldinger om, at der skulle være sket personskade.