Jimmy var druknedøden nær: Nu er 11-årig pige og hendes forældre dagens helte

Tv. udrykningskøretøjerne kort efter Jimmy var hevet op af havnen – th, Jimmy og 11-årige Mikkeline, da der var ro på igen

Lørdag eftermiddag var politi-, brand- og redningsmandskab hastet ud til en havn i Nykøbing Falster, da det blev anmeldt, at en person var i færd med at drukne – en 11-årig pige og hendes forældre blev dog dagens helte

Jimmy Bentson er formentlig den 11-årige pige Mikkeline, hendes forældre og nogle andre tilskuere utrolig taknemlig, efter det lørdag eftermiddag nær var gået helt galt på den lille havnemole ved lystbådehavnen på Slotsbryggen i Nykøbing Falster.

Her kunne han været endt med at drukne, hvis det ikke var for Mikkeline og de andre tilskuere.

Jimmy Bentson kom lørdag kort før klokken 16.00 cyklende på molen på sin Christianiacykel, hvor han i et sving mister herredømmet og sammen med cyklen styrter direkte ned i vandet i havnen.

Det får ham til at panikke og råbe om hjælp, da han ikke kan svømme.

Flere tilskuere står og ser på dramaet udspille sig og reagerer prompte på Jimmy Bentsons kald for at redde hans liv.

Nogle af de mennesker, der reagerer, er Mikkeline og hendes forældre, der iler den nødlidende mand til hjælp, alt imens andre får ringet 1-1-2.

I samarbejde får tilskuerne herunder Mikkeline og hendes forældre Jimmy Bentson op fra det kolde vand, væk fra druknedøden og tilbage til livet.

Kort efter kan sirener fra flere udrykningskøretøjer høres på parkeringspladsen, men her er Jimmy allerede i sikkerhed.

Jimmy Bentson har efterfølgende forklaret til Presse-fotos.dk, at han er rigtig taknemlig for den hjælp, han fik fra Mikkeline, hendes forældre og alle andre på molen lørdag eftermiddag.

Han fik nogle hudafskrabninger og buler, men er ellers ved godt mod. Han var ved bevidsthed under hele episoden.

SE OGSÅ: ‘HAN KUNNE LIGE SÅ GODT HAVE STUKKET KNIVEN I MIG’

Presse-fotos.dks mand på stedet fortæller, at politiet formentlig vil indstille Mikkelines familie til en præmie for deres hjælp.

Billeder af Jimmy Bentson og Mikkeline er alle bragt med accept fra pågældende.

Jimmy Bentson og 11-årige Mikkeline
Jimmy Bentson og den Christianiacykel han faldt i vandet med