Samtlige af alle Jem og Fix 129 butikker i Danmark vil lukke. Det oplyser byggekædens administrerende direktør
Det er stedet, hvor mange gør-det-selv folk går hen, når der skal bygges på huset, ordnes i haven eller noget helt tredje.
Men alle medarbejdere hos Jem & Fix i hele landet skal søndag ikke møde op på arbejde.
Det oplyser byggekæden i en pressemeddelelse. – Og årsagen er måske lidt anderledes, end man lige ville tro.
Jem & Fix har nemlig valgt at holde lukket for medarbejderens bedste.
Det fortæller den administrerende direktør Claus Petersen i en pressemeddelelse.
“Vores personalefest er noget helt særligt. Vi prioriterer den højt og har knoklet for at levere et brag af en fest. Medarbejderne er grunden til vores succes. De fortjener at blive fejret,” siger Claus Petersen.
Kæmpe personalefest
Jem & Fix holdt lørdag aften og natten til søndag en enorm personalefest. Derfor vil byggekæden gerne give dens medarbejdere mulighed for at sove branderten ud.
Derfor lukker kæden i 24 timer søndag den 15. september.
“Vi har indført en ekstra lukkedag, fordi et vigtigt element i at sikre arbejdsglæden og sammenholdet på tværs af kæden er vores personalefest. Den femte lukkedag falder altid anden søndag i september, og vi kalder den hviledagen. Den er nærmest hellig for os og en del af vores firma-DNA,” udtaler salgs- og indkøbschef Peter Nyboe ifølge Ekstra Bladet.
Jem & Fix holder normalt kun lukket fem dage om året. Det gør sig gældende fire af dagene omkring jul og nytår og så i forbindelse med personalefesten, som altid er i september.
Selv om gør-det-selv folk aldrig holder fri, mener Jem & Fix ikke, at du bør have dårlig samvittighed over at undgå at arbejde en dag.
“Det er helt okay med os, hvis fix det selv-folket også vælger at holde en sjælden, men velfortjent hviledag sammen med os søndag 15. september,” siger Peter Nyboe til EB.