“Jeg har hørt, at plastik er skidt for miljøet, så lad os befri øllet fra det” – Stemningen er i top på Langelandsfestivalen

Stemningen på Langelandsfestivalen er helt i top – vind, ødelagte telte, kø og kulde, sætter bestemt ikke en stopper for en god og hyggelig festival.

“Vi drikker vinden væk,” lød det fra en festivaldeltager, som med strikket øl-hue og tyroler kostume hurtigt fik sat en bajer til livs.

“Jeg har hørt, at plastik er skidt for miljøet, så lad os befri øllet fra det,” lød det fra en anden festivaldeltager.

Torsdag skete det, vinden havde lagt sig, og solens varmestråler tittede frem.

Folk strømmede til pladsen, hvor blandt andet Rocazino indtog Den Store Scene som de første kunstnere i dagens program.

Flere store navne kom også på senere ad dagen.

Det gælder Gnags, Dizzy Mizz Lizzy, Queen Machine og mange andre.

Men mangler der egentlig noget på Langeland?

Flere halvtomme teltpladser og koncerter med så meget plads, at man uden problemer kan gå helt frem til scenen, og køen til diverse toiletvogne er nærmest ikke eksisterende?
Har folk glemt at Langelandsfestivalen eksisterer?

LÆS MERE OM LANGELANDSFESTIVALEN HER: Flere store kunstnere indtager festivalen

TRÆT AF TELT LUN MAKREL PÅ LLF? – så læs med her