Ishøj: Flere patruljer undersøger ‘mistænkeligt forhold’

Politiet er lige nu til stede med flere patruljer på en vej i Ishøj, hvor de undersøger et mistænkeligt forhold

Klokken 18.33 fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse fra en person om, at der foregik noget ballade på Gildbrovej i Ishøj.

”En borger ringer til os og fortæller, at vedkommende observerer nogle højtråbende mennesker, der har nogle uoverensstemmelser og en masse ballade,” fortæller vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi til Presse-fotos.dk.

Kort efter ankom politiet til Gildbrovej i tre patruljebiler.

”Vi arbejder lige nu i området på at få klarlagt, hvad der helt præcist er sket. Det er muligvis nogle trusler og ballade,” siger vagtchefen, der dog endnu ikke med sikkerhed kan fastslå, hvad der er sket.

SE OGSÅ: POLITI OG REDNING TALSTÆRKT TIL STEDE UNDER MYSTISK AKTION: KVINDE KØRT PÅ HOSPITALET

Han oplyser dog, at ingen mennesker er kommet til skade.

Københavns Vestegns Politi regner med at arbejde ’noget tid’ endnu på stedet.