På fredag holder Flintholm Svømmehal åbent kun for kvinder. Det sker i anledning af Kvindernes internationale kampdag fredag den 8. Marts.
Hele fredag den 8. Marts er Flintholm Svømmehal kun for kvinder.
Det oplyser svømmehallen på deres hjemmeside.
Dagen er sat i værk i anledning af Kvindernes internationale kampdag.
Der vil i dagens anledning blive serveret et glas bobler – med eller uden alkohol.
Svømmehallen garanterer ikke for saunagus, men skriver dog på hjemmesiden, at man kan være heldig.
“Kurbadet skal være en behagelig og rolig oplevelse. Samtale skal derfor foregå dæmpet. Telefoner, snus, tyggegummi og drikkevarer/drikkedunke må ikke medbringes,” skriver svømmehallen på hjemmesiden.
Man skal i øvrigt være fyldt 16 for at deltage – og altså ikke være en mand. De oplyser dog, at der kan være mænd blandt de ansatte.