Ingen adgang: Storebæltsbroen lukket for vindfølsomme køretøjer

Arkivfoto

Kørsel med vindfølsomme køretøjer over Storebælt er tirsdag eftermiddag blevet forbudt på grund af kraftig vind

Tirsdag eftermiddag blæser det så kraftigt omkring Storebæltsbroen, at myndighederne har lukket kørslen for vindfølsomme køretøjer i begge retninger.

Det oplyser Sund & Bælt.

Samtidig er hastigheden over broen for øvrige køretøjer sat ned til 80 km/t.

SE OGSÅ: GRAVID KVINDE STUKKET NED I SIT EGET HJEM

Forbuddet mod vindfølsomme køretøjer forventes ophævet tirsdag klokken 18.00, men det anbefales at bilister opdaterer sig på nye meldinger.

Desuden anbefales det, at man kører efter forholdene.

Broen lukkede for de vindfølsomme køretøjer klokken 13.05.