Indbrud hos guldsmed: Tre mænd er anholdt

Bornholms Politi har natten til torsdag anholdt tre mænd, som de mistænker for at stå bag et indbrud i guldsmedeforretningen Guld & Sølv på Østergade i Åkirkeby.

Det skriver Bornholms Politi i deres døgnrapport.

En hundepatrulje rykkede ud til gerningsstedet, og de fandt de frem til tre formodede gerningsmænd, der blev anholdt kl. 03.26.

Der er ikke et fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet ved indbruddet.

To af de tre gerningsmænd skal senere torsdag i grundlovsforhør. Det skriver Bornholms Politi på X (det tidligere Twitter).

Opdatering: Den ene af de tre mænd – en 26-årig – erkendte i grundlovsforhøret indbruddet.