Imponerende nordlys over Bornholm natten til mandag

Natten til mandag, kunne man opleve sjældent smukt nordlys på danske breddegrader.

Det – i Danmark – sjældne fænomen kunne ses flere steder på klippeøen.

Som regel er de bedste tidspunkter at opleve nordlys omkring forårs- og efterårsjævndøgn. Og med en uge til forårsjævndøgn, som finder sted den 20. marts, er der måske stadig muligt at opleve nordlys i de kommende dage.

Nordlys (latin aurora borealis) og sydlys (på den sydlige halvkugle, latin aurora australis) – også kaldet polarlys – opstår, når elektrisk ladede partikler strømmer mod Jorden og disse partikler skaber forstyrrelser i Jordens magnetfelt. Fænomenet befinder sig mellem 90-500 km over jordoverfladen.

Kilde: Planetarium