Ildebrand i skur spredte sig næsten til bolig

Østjyllands Brandvæsen måtte mandag aften rykke ud til Majsmarken i Lystrup, hvor en brand var brudt ud i et skur.

Branden havde taget godt fat i skuret, og var tæt på at tage fat i den nærliggende bolig.

Da brandvæsnet fik slukket ildebranden, var der ikke meget tilbage af skuret.

Årsagen til branden er ukendt.