Ild i planter op ad hus

Brandvæsnet er tirsdag aften rykket ud til Bryndumsager i Grimstrup ved Årre, efter de har modtaget en anmeldelse om ild i nogle buske op ad et stuehus.

Ved ankomst kunne brandvæsnet hurtigt – og sammen med beboeren – slukke ilden i planterne, inden det kunne nå at brede sig eller gøre større skade.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvordan branden kunne opstå.