Igen i dag: Miljøaktivister med blokade af Arla

Dyre- og miljøorganisationen Animal Rebellion lavede tirsdag formiddag en aktion ved Arla i Ishøj – i dag gentager de det efter samme fremgangsmåde. Se billeder fra aktionen her

LÆS HER OM, HVORFOR ANIMAL REBELLION DEMONSTRERER FORAN ARLA

Miljøaktivisterne limer sig lige nu fast til asfalten foran Arla i Ishøj, så de store lastbiler ikke kan komme ind i distributions centret. Presse-fotos.dks fotograf er tilstede ved demonstration.

“Der er tre af aktivisterne, der har limet sig fast til asfalten i indkørslen. Politiet har lykkedes med at få en fri, men nu står der en akutlæge og prøver at frigøre aktivisternes hænder fra asfalten,” fortæller fotografen

Han oplyser samtidig, at der er omkring 12 anholdte aktivister.

“Akutlægen er kommet herud, fordi aktivisternes hænder er limet rigtig godt fast, og politiet ikke bare kan ødelægge deres hænder og hive dem op,” fortæller fotografen.

Animal Rebellion er ifølge dem selv en global massebevægelse, der bruger civil ulydighed til at skabe en overgang fra animalsk langbrug til bæredygtig plantebasseret landbrug. Det gør de, fordi de vil redde klimaet fra de værste følgevirkninger, som de mener, at animalsk landbrug er med til at fremme.

”Det animalske landbrug smadrer klimaet og er samtidig skyld i den etiske krise, vi befinder os i, hvor vi slavegør dyr imod deres vilje. Klimaet skranter, ø stater synker i havet og folk må forlade deres hjem i syd. Det er konsekvenserne af, at firmaer ikke skifter til plantebasserede produkter,” fortæller Djøf Nielsen fra Animal Rebellion til Presse-fotos.dk og tilføjer:

”Det er tid til, vi ser os selv og dyrene i øjnene. Vi skal tage ansvar for vores planet, og de medvæsener vi er her sammen med.”

Djøf Nielsen er et aktivist navn. Presse-fotos.dk er bekendt med Djøfs rigtige identitet.

Animal Rebellion vil efter eget udsagn demonstrere hver dag i denne uge foran Arla i Ishøj.